Aktiviteter i børnehøjde
Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Dette er nødvendig for at kunne skabe læringsmiljøer, som børnene profiler af – altså at børnene udvikler sig hensigtsmæssigt i legen og aktiviteterne.
Børn som udforsker
Pædagogerne vil sammen med børnene udforske små og store emner igennem projektarbejde, der indgår som en naturlig del af dagligdagen.
Projekterne vil være meget forskellig artede som fx at lære børnene at være selvhjulpne (hælde fra en kande, tage hjemmesko på, klare toilet besøg osv.) eller fra jord til bord projekter fx; ”Hvor kommer kartoflerne fra?”.
Nærmiljø prioriteres i projektarbejdet – staffelierne tages med ud på legepladsen og de flotte, duftene syrener afbildes på lærred.